torsdag den 3. juli 2014

Wallenbergere med stuvet (sommer)hvidkål

I en tråd i FB gruppen "LCHF / Lavkarbo på dansk" blev jeg mindet om Wallenbergere fra Sukkersensitiv.dk; en slags ekstra fede frikadeller/krebinetter, som jeg lavede første gang jeg gik efter ketose (Ketose 1 og Ketose 2 og æg-is-latte).

16 stk.

800 g øko svinefars
2 tsk. havsalt
8 æggeblommer *
3 dl piskefløde
3 tsk. loppefrøskaller (HUSK)
3 tsk. herbes de provence
Hvidløgspeber **
Smør / klaret smør til stegning

* æggehviderne kan evt. bruges til madpandekager
** eller 1,5 tsk. hvidløgspulver og friskkværnet peber

Rør farsen sej med saltet. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele godt sammen. Sæt farsen på køl ½-1 time. Form 16 wallenbergere med en ske, som jævnligt dyppes i et glas med koldt vand. Steg wallenbergerne i rigeligt fedtstof ved mellemhøj varme (ca. 4 min. på hver side efter bruning).

Jeg valgte at servere stuvet hvidkål til wallenbergerne, og opskriften fandt jeg hos
Fedtkanten - Mit liv med LCHF

4 personer

1 øko sommerhvidkål (er mindre end et konventionelt)
80 g smør / klaret smør
6 dl piskefløde
Revet muskatnød
Havsalt og friskkværnet peber

Hak hvidkålet fint (brug eventuelt en foodprocessor). Smelt fedtstof på en stor pande og steg kålen mør ved middel varme. Pas på den ikke tager farve. Tilsæt piskefløde, revet muskatnød, havsalt og friskkværnet peber og lad det hele simre, til det tykner og bliver cremet; det tager 10-15 min. Smag til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar