onsdag den 4. marts 2015

Ninkas fiber-romkugler

På Ninkas "Detox Dig Smuk" forløb indtager man fibre to gange om dagen (ud over dem man får i sin mad). Det kan f.eks. være loppefrøskaller, kværnede hørfrø, hybenpulver og kværnede chiafrø. Fibrene blandes med vand, gurkemeje og fiskeolie og drikkes før morgen- og aftensmad. Hvis man bliver træt af det, kan man lave Ninkas fiber-romkugler og f.eks. spise dem før aftensmaden. De kan spises på alle tidspunkter af døgnet :)

Ca. 30 stk.

5 skiver nuttolene (peanutmasse fra Nutana)
5 spsk. kakao
5 spsk. smeltet kokosolie
75 g fibre, jeg brugte kværnede chiafrø
Et nip havsalt
Et godt drys kardemomme
Steviadråber efter smag
Romaroma efter smag
Evt. lidt kaffe

Mos peanutmassen med en gaffel, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt det hele godt sammen med hænderne. Smag til og tril kugler. Opbevares på køl el. i maven :)

Ninkas fiber-romkugler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar