onsdag den 6. august 2014

Kålsalat med hindbær, avocado og lakrids

Jeg er vildt imponeret over Maria og hendes blog VANLØSE blues. Maria er virkelig dygtig til at kombinere smage og gør rigtigt meget - og godt - i det grønne køkken. Kålsalaten med hindbær, avocado og lakrids er lavet efter denne opskrift, hvor nogle ingredienser er erstattet af andre (rosenkål kunne ikke opdrives, og jeg havde en dejlig valnøddeolie og kirsebæreddike stående i køkkenet). Lakridspulveret kom først på salaten, da halvdelen var spist, da jeg ikke troede, det ville gå godt til disse fyldte fiskefileter, men men men - det var vildt godt til. Og som Maria skriver: Er man ikke fan af kålsmagen, dæmpes den gevaldigt af lakridspulveret :)

2 personer

½ broccoli
½ bakke Napolitana salat
½ avocado
En god håndfuld friske el. optøede hindbær
3-4 spsk. valnøddeolie
1-2 spsk. kirsebæreddike
Himalayasalt og friskkværnet peber
Lakridspulver, gerne den fra MILL&MORTAR

Hak broccolien fint (jeg brugte min foodprocessor) og bland den med salat. Pisk olie, eddike, salt og peber sammen til en dressing og rør den i salaten. Skær avocadoen i tynde skiver. Anret salaten på et fad el. i en skål. Pynt med avocado og hindbær og drys med lakridspulver.

Kålsalat med hindbær, avocado og lakrids

Ingen kommentarer:

Send en kommentar