søndag den 9. juni 2013

Små tykke pandekager

Hvad er bedre end at stå op søndag morgen og bage pandekager til morgenmad :-)
Det var, hvad jeg gjorde i dag, og resultatet blev super godt. Opskriften har jeg fra Madbanditten

6-7 stk.

2 æg
2 æggehvider
100 g hytteost
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. vanilje
1/2 tsk. kardemomme
2 spsk. kokosfibre
Evt. 1-2 tsk. kokossukker el. en knivspids stevia (kan sagtens undværes)
Kokosolie el. smør til at stege i

Pisk æggehviderne stive i en skål.
Gem æggeblommerne til mayonnaise, æg-latte el. morgenæg.
Blend hytteost med de to hele æg, tilsæt krydderier og blend det hele godt sammen. Pisk den blendede masse ind i æggehviderne og pisk til sidst kokosfibrene i.
Steg på panden i godt med kokosolie el. smør.










Server med din yndlingstopping. I dag bestod min topping af raw valnødde -og cashewnøddesmør, yaconsirup og ristede kokosflager. Virkelig lækker og mættende morgenmad (blev først sulten mere end 4 timer efter).

Små tykke pandekager

Ingen kommentarer:

Send en kommentar